
BANER I STÅL.

Mini-bowl har udviklet sig til at blive en særdeles populær familiesport, der i lighed med Mini-golf spilles på campingpladser, feriehoteller, kiosker, svømmebade, i ZOO og sommerlande, altså kort sagt, der hvor familierne tilbringer deres ferie og fritid.
Mini-bowl banernes aflange form muliggør ofte en placering på ellers uhensigtsmæssige og ubenyttede arealer, som ved etableringen af en Mini-bowl bane får et spændende og attraktivt udseende, samtidig med, at det for ejeren er en ny indtægtskilde. Har man i forvejen etableret et publikums trækkende spil, som for eksempel et Mini-golf anlæg, er investeringen i en Mini-bowl bane ofte for ejeren en billig merinvestering, men for publikum et særdeles attraktivt og vellidt alternativ.
GO-LEG fremstiller Mini-bowl banerne i 3 mm. stålplader, som efter bearbejdning el-galvaniseres og pulverlakeres til samme gode og afprøvede kvalitet som vore Mini-golf anlæg. Dertil kommer enten en 3 mm. gummibelægning eller en 22 mm. bodexplade som udgør selve kuglebanen, samt bowlingkuglens skjulte tilbageløbsrende under banen. Mini-bowl banerne er selvbærende og konstrueret i så kraftig en kvalitet, at de tåler, man går på dem. Selve baneløbet er 90 cm. bredt, mens kegleområdet har en største bredde på 140 cm. Banerne kan leveres til såvel udendørs-, som indendørs montering. Ved udendørs montering benyttes vore specielle ankerbolte med langgevind. Banerne fremstilles i en standardlængde på 11,2 m., men kan efter ønske leveres i kortere eller længere udgaver.
GO-LEG har haft succes med Mini-golf baner til offentligt brug, hvor styrke og kvalitet har været et hoved krav. Disse erfaringer er til glæde for den bowling interesserede familie videreført i vore kvalitetsrigtige Mini-bowl baner.
PRIS PÅ MINI-BOWL:
1 stk. Mini-Bowl bane: 32.970,00 kr. 1 Bowling kugle: 525,00 kr.
1 Bowling kugle samt l0 kegler: 3.675,00 kr. 1 Kegle: 315,00 kr.